Font
Fiction

Katte har 9 liv.
Fonte kan blive udødelige.

Forskellen mellem skrifttyper og andre kulturområder som musik, kunst, arkitektur, litteratur eller mode, ligger i, at skrifttyper har evnen til at vokse i overensstemmelse med udviklingen af et samfund. Så selvom en skrifttype blev designet for århundreder siden, er der en chance for, at den vil blive banebrydende igen inden for en helt anden æra hundredvis af år senere. Leonardo da Vinci malede Mona Lisa i den samme periode som Francesco Griffo skabte sin skrifttype. Denne skrifttype, som vi i mellemtiden kender under navnet Bembo, har en meget anden position og relevans inden for vores nuværende samfund end maleriet. Skriften er for nylig blevet moderne igen, efter at være blivet genoplivet med den nyeste teknologi og udgivet som en OpenType Variable Font, mens maleriet er dømt til en langsom død, hængende på Louvres væg.

Mens alle ting eksisterer for at omkomme, har skrifttyper evnen til ikke kun at leve evigt, men endda at vokse for evigt. Uden tidsbegrænsning kan skrifttyper have en evig udvikling, selvom designeren ikke længere eksisterer.

Menneskelig skabelse sker altid i tre dimensioner. Én vi faktisk arbejder og designer i. Én vi ønskede at komme ind i, men ikke kan komme ind i. Og èn vi endnu ikke er klar over.

Fordi skrifttyper kan blive udødelige, er det uundgåeligt, at du beskæftiger dig med alle tre dimensioner, når du designer dem. Selvom du er fanget i den første dimension, er de to andre dimensioner uundgåeligt til stede.

Font Fiction er en metode til at håndtere alle tre dimensioner. Ved at definere instruktioner for det rum, vi kender, men ikke er i stand til at nå. Og ved at definere generelle principper for de ukendte sfærer. I praksis kunne Francesco Griffo f.eks. have skabt klare instruktioner for at overføre sit design til en variabel skrifttype med fleksible vægte, selvom han ikke kunne have bygget det selv. Denne teknologi eksisterede ikke for fem århundreder siden. Derudover var det også umuligt for ham at forestille sig noget som hinting eller et tegn som Euro-tegnet. Da disse ting sker i en sfære uden for vores fantasi, og derfor kun kan løses af generelle principper, ville det i dette eksempel have været principper om form og opløsning.

Font Fiction handler om at tage ansvar for den arv, vi skaber, når vi designer skrifttyper. Dette ansvar bliver taget ved at udvide den traditionelle forestilling om typedesign ind i de tre dimensioners rige, hvor skrifttyper findes. Dette omfatter det uopnåelige og utænkelige.

Font Fiction handler ikke om diegetiske prototyper, men om i skabelsesprocessen at indarbejde alle dimensioner, hvor skrifttyper kan og vil eksistere i. Font Fiction tilbyder i dag ikke et nyt perspektiv på vores fremtid, men det er dagens ansvar for fremtiden for skrifttyper. Som skrifttyper evigt vil vokse i endnu ukendte dimensioner, skal skriftdesignere i dag definere en skrifttypes generelle principper for at sikre dens fremtid.